Området rundt om Ulstrup herregård har været hjemsted for mennesker i 1000-tals år. I skovene nord og nordøst for den nuværende hovedbygning findes der et antal gravhøje, som kan dateres helt tilbage til yngre sten- og bronzealder.

På en fundplads, tæt ved ”Slottet” har man fundet genstande (smykker, mønter, primært fra germansk jernalder og vikingetid 400-1050 e.kr) Blandt fundene er bl.a. 2 romerske denarer / sølvmønter med portrætter af kejser Antoninus Pius (138-161 e.kr) og kejser Commodus (186-187 e.kr).

Mønterne er kommet til Danmark et par århundrede senere og blev handlet efter vægt. Blandt fundene kan specielt nævnes en korsfibel (brosche) fra ældre germansk jernalder (400-600 tallet e.kr), en rygknapfibel fra yngre germansk jernalder (600-800 tallet e.kr) og en arabisk mønt, (dirhem) fra 800-tallet, som vikingerne har handlet eller plyndret sig til.
Derudover bør nævnes en rhombeformet fibel i Borrestil fra tidlig vikingetid (800-tallet e.kr) og et guldbelagt hængesmykke ligeledes fra vikingetiden (900-tallet e.kr).

Ulstrup Herregård.
Ulstrup herregård kan føres tilbage til slutningen af det 14. og begyndelsen af det 15. århundrede.
Under Valdemar Atterdags og dronning Margrethe 1.´s tid levede to slægtled af herremandsfamilien Brandsen: faderen Jens og børnene Jens og Margrete (Mette).

Sønnen måtte, for gæld, pantsætte sit gods til den rige hr. Jens Nielsen (Løvenbalk), Aunsbjerg, år 1404.
Se Diplomatarium Danicum / Breve: 1404. 13. januar.
1405. 9. april. Middelsom herredsting
To år senere kan man læse i ” Danmarks Riges Breve ” at Mette Jensdatter, med Jens Nielsen Løvenbalks godkendelse, skødede dele af Ulstrup gods til dronning Margrete.
Se Diplomatarium Danicum / Breve: 1406. 25. maj. Ålborg
Mette måtte dog beholde 2 gårde i Ulstrup med 3 landbofæster i Vinge, på den betingelse at hendes arvinger skulle svare ledingsafgift.
Se Diplomatarium Danicum / Breve: 1406. 10. september. Ålborg
Efter dette lysglimt sænker mørket sig atter over Ulstrup. Det eneste der findes i arkiverne, er at der blev udstedt et sandemændsbrev 1453 om skovskel mellem Ulstrup skov og Essenbæk Klosters skov. Ellers høres der intet om stedet før kong Frederik II, i 1579, skilte sig af med det ved et af de mange mageskifter, hvorved han samlede krongods omkring visse hovedslotte.
