Kunstforeningen “Kunstriddernes” høstudstilling

05/09/2026

Udstiller er billedkunstner Jens Overgaard Christensen.

Jens Overgaard Christensen (f. 1965) er en anerkendt billedkunstner og forfatter med natur som motiv og emne.
Tidligere i 2026 udkom Den store bog om fugle fra Gyldendal. Bogen er med malerier og tekster af Jens Overgaard Christensen, og den er en beskrivelse af det danske fugleliv i tekster og ikke mindst talrige og ofte meget store akvareller.

Her på udstillingen i Ulstrup vises et udvalg af bogens i alt over 1000 malerier. Hele det store billedmateriale er udarbejdet gennem nogle årtier men med en hovedvægt fra de seneste år.
Samlet giver det en beskrivende og inspirerende rejse gennem det danske fugleliv. Her bliver der oplyst på det konkrete plan, men samtidig afspejles også fascinationen af en rig motivverden på et mere personligt plan, end tilfældet ofte er i traditionelle fuglebøger.

Jens har i malerier arbejdet omfattende med natur i nu over 40 år. Han har haft en længere række af bogudgivelser og kunstudstillinger på f.eks. Johannes Larsen Museet og Kunstcenter Silkeborg Bad, på mange gallerier samt også løbende lavet udstillingsopgaver for foreninger, fonde, kommuner, Naturstyrelsen m.fl.
Mediet har for Jens næsten altid været akvarellen, hvor dens store spændvidde fra det skarpe og meget præcise overfor det våde, udflydende og nærmest impressionistiske udnyttes i stor stil. Og hvor de forskellige muligheder giver en åbenlys veksling mellem f.eks. det helt realistiske og præcise i skildringen af motiverne og heroverfor de hurtigere og mere intense udtryk fra det levende vand og flydende farver. Billederne laves på kraftige ark med alt fra spidse pensler til vandstråler fra en bruser.   

Der er fernisering kl. 11.00.
Kunstforeningen er vært med et glas vin.

Udstillingen holder åbent 11 – 17. Der er mulighed for at købe kaffe og kage i Slotsgården.

Gratis adgang medlemmer. Ikke medlemmer 20 kr.

Arrangør: Kunstridderne.

Kunstridderne har hjemsted i Favrskov Kommune og arrangerede sin første udstilling på Ulstrup Slot i 1991.
Kunstforeningens navn var, fra 1991 til 2021, Hvorslev Kunstforening.
Foreningens formål er at arrangere kunstudstillinger og fremme kunsten i nærmiljøet.

Der arrangeres to årlige udstillinger i Ulstrup Slots “Riddersal” i nordfløjen, en forårsudstilling og en høstudstilling.
Hver udstilling holder åbent en enkelt weekend.
Ved udstillingerne indkøbes værker, som udloddes til medlemmerne ved den årlige generalforsamling.
Desuden arrangeres en årlig udflugt til et museum eller udstillingssted.

Et medlemskab koster 175,- kr. om året.

Foreningen har nogle helt unikke rammer i den smukke “Riddersal” i nordfløjen på Ulstrup Slot.

Kontakt kunstforeningen, via mail: kunstridderne@gmail.com

Scroll to Top