• Kunstforeningen Kunstriddernes høstudstilling.

    Dato: 14-09-2025

    Med stor fornøjelse udstiller Kunstridderne, på deres høstudstilling, værker af keramiker Tove Lundby Thorvaldsen og billdkunstner Nirvi Bennich.

    Tove Lundby Thorvaldsen lader sig inspirere af naturens skønhed og arbejder fra sit værksted ved Mossø i Østjylland.
    Hun designer og håndlaver keramik som krukker, kopper og skulpturer med aftryk fra naturen.
    Siden 1980’erne har hun udviklet sin egen stil og udstillet sine værker på gallerier og censurerede udstillinger. Hendes værker er desuden repræsenteret i bogen “101 Kunstnere 2022/2023”.

    At male i junglenaturen på Osho Resort i Pune, Indien, har været en stor inspiration for Nirvi Bennich.
    Her lærte hun, gennem Meera Hashimoto, en syntese af kunst og meditation og udviklede en stærk forbindelse til naturen. Senere har hun inkluderet mennesker og hverdagens små øjeblikke.
    Nirvi Bennich udfordrer sig selv gennem farveeksperimenter, enkle kompositioner og kombinationen af spontanitet og kontrol. Vandets magi og kreativitetens uforudsigelighed er stadig centrale elementer i hendes maleproces. 

     

    Udstillingen holder åbent 11 - 17. Der er mulighed for at købe kaffe og kage i Slotsgården.

    Gratis adgang medlemmer. Ikke medlemmer 20 kr.

    Arrangør: Kunstridderne.

    Kunstridderne har hjemsted i Favrskov Kommune og arrangerede sin første udstilling på Ulstrup Slot i 1991.

    Kunstforeningens navn var, fra 1991 til 2021, Hvorslev Kunstforening.

    Foreningens formål er at arrangere kunstudstillinger og fremme kunsten i nærmiljøet.

    Der arrangeres to årlige udstillinger i Ulstrup Slots "Riddersal" i nordfløjen, en forårsudstilling og en høstudstilling. 

    Hver udstilling holder åbent en enkelt weekend.

    Ved udstillingerne indkøbes værker, som udloddes til medlemmerne ved den årlige generalforsamling.

    Desuden arrangeres en årlig udflugt til et museum eller udstillingssted.

    Et medlemskab koster 175,- kr. om året.

    Foreningen har nogle helt unikke rammer i den smukke "Riddersal" i nordfløjen på Ulstrup Slot.

    Kontakt kunstforeningen, via mail: kunstridderne@gmail.com

Gå til top