De historiske omgivelser i det gamle renæssanceslot danner atter den perfekte ramme for julemarkedet.
I år er det 38.gang som Lions arrangerer det meget populære og velbesøgte “Jul på slottet”.
Der er sørget for julestemning i slotsgården, i Riddersalen og i kælderen under slottets sydfløj.
Der vil være et væld af juleboder hvor man kan finde unikke julegaver, håndlavede produkter og lækre delikatesser.
I Riddersalen kan man nyde nybagte æbleskiver og varm gløgg
Markedet holder åbent 10-16 begge dage.
Det er gratis at besøge julemarkedet..
Dog opkræves 20 kr. i parkeringsafgift som tilfalder Ulstrup Slot.
Kom og vær med til at fejre julen på Ulstrup Slot og oplev den hyggelige atmosfære, som kun et ægte dansk slot kan tilbyde.
Julemarkedets overskud går ubeskåret til Lions klubbens donationer. Klubben vægter at donere midlerne nogenlunde ligeligt til lokale formål og til Lions internationale aktiviteter.
Har du lyst at deltage med en bod? Kontakt: “Lions Club Hvorslev Julemarked”.
