1767-1835. En ung familie, død og fallit.

Greve Christen Scheel (1743-1771).

Til Grevskabet Scheel, Ulstrup Slot og Stamhuset Gammel Estrup m.m.

Gift med Eleonore Agnes Raben i 1765. Hun var datter af Christian Frederik Raben og Berte Scheel von Plessen og hofdame hos Prinsesse Sophie Magdalene.
Christen Scheel overtog Ulstrup 1767 efter faderens renovering af hovedbygningen og avlsbygningerne og den unge familie flyttede ind på Ulstrup, hvor de dog ikke blev boende ret længe.

Christen Scheel blev som 25 årig udnævnt til dansk gesandt ved Kejserinde Katharina II´s hof i St. Petersborg af J.H.E. Bernsdorff. Afrejsen for Christen Scheel og hans lille familie, der foruden den gravide hustru nu også bestod af to døtre, fandt sted i efteråret 1768 og gik via Riga til Skt. Petersborg. Ved ankomsten blev de installeret i et passende lejet palæ i den russiske hovedstad
og livet som gesandtpar ved det russiske hof kunne begynde.

Det var ingen let opgave, Christen Scheel var blevet sat på ved det russiske hof.
Katarina den Store påstod at have arvekrav på Holsten, og hun benyttede sig derfor af enhver lejlighed til at blande sig i dansk indenrigspolitik, og det var ikke nemt at formå kejserinden til at
lette presset på Danmark.

Christen Scheel opnåede dog karrierens største succes, da det i 1769 lykkedes ham at få kejserinden til at gå med til en dansk-russisk traktat, der regulerede forholdet til arvefjenden Sverige og som samtidig gjorde en ende på de russiske krav på Holsten. Det var en stor sejr for Christen Scheel og hans beskytter, udenrigsminister Johann Bernstorff.
 

Kun 28-år gammel blev Christen Scheel en efterårsdag i 1771 revet bort efter kort tids sygdom.
Hans død kom som et chok for omgivelserne i St. Petersborg og hjemme i Danmark.
Han var kun 28 år gammel og døde, efter samtidige optegnelser, af sygdom, men rygtet fortæller
at han blev myrdet med gift af selveste generalen Orlov, som i en lang periode var den russiske kejserindes elsker.

Grevinde Eleonore Agnes Raben. (1743-1808)

Grevinde Eleonore Raben havde allerede i Danmark født to piger og efter ankomsten til Skt. Peterborg, i 1768, fødtes tvillingerne Frederik og Jørgen Scheel.
Til familiens store sorg døde Frederik Scheel allerede efter en måned og igen havde familien Scheel kun en søn og arvtager.
Familien fortsatte dog at vokse og i 1770 fødtes datteren Juliane Marie Scheel, som senere kommer til at udmærke sig i fortællingen om Ulstrups skæbne. 

Som en kun 28 årig enke befandt grevinden sig nu i en vanskelig situation. 
Alene i Skt. Petersborg og uden forsørger og økonomiske midler skulle hun rejse den lange vej hjem til Danmark.
Hun var atter højgravid og havde fire små børn at tage vare på og hun skulle også have kisten med sin døde mand og et dødt barn med sig hjem. Da hun manglede penge til hjemrejsen måtte hun sælge sit kostbare ostindiske spisestel.
Traditionen fortæller, at selveste Katarina den Store købte porcelænsstellet. Når alt var pakket og klar til hjemrejsen stod Katarina parat og overrakte Eleonora porcelænet som en kostelig gave at tage med hjem.
Porcelænet er antagelig det som i dag kan ses på GL Estrups Herregårdsmuseum.

Midt om vinteren, 1772, rejste Eleonore så hjem til Danmark. Hendes yngste datter fødtes senere på året i Danmark og på Ulstrup indrettede hun sit højmoderne, elegante hjem, i rokoko-stil, for sig og sine fem børn, fire døtre og sin eneste søn Jørgen. Hun levede 37 år som enke og boede fast på Ulstrup og drev godset til sin død.
Eleonore Raben døde, 65 år gammel på Ulstrup d. 21. juni 1808 og blev begravet ved siden af sin mand, Christen Scheel og sønnen Frederik Scheel i familiens gravkapel i Auning kirke.

På Ulstrup står haveanlægget med lindealléerne som et minde om hendes tid som ejer.

En obelisk i parken bærer indskriften ”Til evig Amindelse af den eyegode Frue Eleonora Grevinde af Scheel fød Raben, som dette Sted har selv ladet indrette og forskiønne” .
På bagsiden af obelisken kan man læse; I Aaret 1797 har Hans Exelence Herr Geheime Conferenzraad Heinrich Adam Brockenhuus Ridder af Elephanten ladet opsætte denne Pyramid mig uafvidende, hvilket anføres til evig Erindring af denne uforlignelige trofaste Ven og Slægt”.
 

Den sydlige staldbygning har inskriptionen ”E RABEN 1797”, hvilket indikerer, at den byggedes eller ombyggedes af Eleonore Raben.

Ulstrup 1797.

To af Greve Christen Scheel og Grevinde Eleonores børn har haft speciel betydning for Ulstrup og dets historie:

Kammerherre Greve Jørgen Scheel (1768-1825)

Til Grevskabet Scheel , Stamhus Gammel Estrup Ulstrup m.m.
 

Jørgen Scheel, kaldet Den vilde Greve, blev født ind i stor rigdom, men satte det hele over styr. Han viste sig være en levemand og ødslede familiens formue bort. Hans ekstravagance og økonomiske uansvarlighed var årsagen til, at Scheel-slægtens østjyske gods-imperium blev opløst i årene efter 1807.
Han giftede sig i juni 1790 med Christiane Mette Bille Brahe, som var datter af en søster til hans mor, Eleonore Raben, og dermed hans kusine.
Hans farmor, Charlotte Louise Scheel von Plessen boede på Gl. Estrup, hans mor på Ulstrup så de nygifte flyttede ind på Sostrup, en af hans mange herregårde.
På Sostrup tog det unge par fat på istandsættelse og indretning af den gamle herregård. Der sparedes ikke med penge og Jørgen Scheel brugte enorme summer. Det siges bl.a. at han, på Sostrup, havde Danmarks fornemmeste bibliotek der talte over 10.000 værker.

I sommeren 1795 tog parret på udenlandsrejse, først på et kurophold i Carlsbad, derefter til Dresden, Regensburg og videre til Wien. I Wien fik Jørgen Scheel meddelelser om, at kreditorerne trængte sig på. Det har bestemt ikke fået han til at føle sig fristet til at rejse tilbage til Danmark, så han fortsatte sin rejse til Rom i 1796.
Mette Bille Brahe blev i Wien, der det senere viste sig at hun ventede parrets tredje barn.
I et flertal breve bad hun Jørgen Scheel vende tilbage til Wien, men han fortsatte med sin rundrejse i Italien. En kammertjener måtte, til sidst, rejse fra Danmark for at hente hende hjem i sommeren 1796.
I februar 1796 var der faldet to højesteretsdomme. Jørgen Scheel skulle betale sin gæld til en Hamborgfirma samt en intern gæld i Danmark.
Noget måtte ske, og hans mor, Eleonore Raben, så ingen anden udvej end at henvende sig til administratorer. Gælden, bare i Danmark, beløb sig på dette tidspunkt til 200.000 rigsdalere.
I juni og juli 1796 fulgte så en række tvangsauktioner på Sostrup.

Jørgen Scheel var på rejse i Europa i hele seks år, fra 1795 til 1801, og det var tydeligt at han flygtede fra sit økonomiske ansvar. I 1801 forlod han til sidst Italien og begyndte sin rejse hjem mod Danmark. I Paris lykkedes det ham at leve på gæld og andres velvilje i nogle måneder, men snart blev han fundet af kreditorerne, som ville have deres penge her og nu. Han måtte bede den danske gesandt om et lån, så han kunne flygte fra Paris og fortsætte sin rejse mod Danmark.

Jørgen Scheel pantsatte Ulstrup Hovedgård til den Hamborgske bankier Gumbrecht Mose direkte efter sin mors død år 1808.
I 1813 solgte han samtlige gårde og huse i Skjern og Vester Vellings sogne til sine fæstebønder for en samlet sum på 225 rigsdaler. Det drejede sig om over 100 ejendomme. Handelen blev sluttet ved en købekontrakt allerede d. 16. dec. 1811. Skøderne blev dog først udstedt og underskrevet i 1813, idet der skulle udfærdiges skøde for hver enkelt ejendom.

 
Jørgen Scheel døde alene, forgældet og umyndiggjort på sin søsters herregård Hellerup på Fyn.
Efter Greve Jørgen Scheels enorme fallit var det kun muligt at redde stamhuset Gammel Estrup
af det store godsimperium til sønnen Christen.

I 1818 købte den franske gesant i Hamburg, Napoleons kammerat på militærskolen og privatsekretær, Louis Antoine Fauvelet de Bourienne, Ulstrup.

Han blev fransk statsminister efter Napoleons fald. Bourienne afstod Ulstrup til den danske stat i 1827, da han var kommet i økonomisk uføre.

1835 solgte den danske stat Ulstrup på auktion til prokurator Philip Julius Knudsen, der overdrog skødet til hofbager Piper, som atter solgte Ulstrup til gårdens forpagter Peter Gottlieb Koch. 

Kilde: Se link til Gl. Estrup Herregårdsmuseum. Historiefortælleren.

Komtesse Juliane Marie Scheel (1770-1835).

Hun var den ødsle Jørgen Scheels ugifte lillesøster og var født i St. Petersborg 1770.
Juliane Marie Scheel blev boende på Ulstrup efter at Fauvelet de Bourienne købt Ulstrup.
Staten, som ejede Ulstrup fra 1827-1835, lod Juliane Marie blive boende i hovedhuset. 

Det fortælles, at hun stod i et vindue under auktionen i 1835 og holdt sig fast i gardinet. Da hammeren faldt segnede hun død om og rev gardinet med sig i faldet.

Kirkebogen afslører dog, at Komtesse Juliane Marie døde 7. marts 1835, men auktionen blev afholdt 3. marts. Så legenden holder ikke helt.
Hun skildres af Blicher i ”Den jyske hvide Dame” og kan stadigvæk træffes, som spøgelse på Ulstrup, den første torsdag i måneden.

Dokument fra "Dansk demografisk database".